Video : Tipsbladet
Bundesliga

Medie: Tysk topklub jagter Martin Braithwaite

Den danske landsholdsangriber kan være på vej til at skifte Ligue 1 ud med Bundesligaen.

Martin Braithwaite kan snart være på vej væk fra fransk fodbold. 

Toulouse-angriberen er nemlig kommet på ønskelisten hos Bundesligaklubben FC Köln, der i forvejen råder over den danske forsvarsspiller Frederik Sørensen. Det skriver tyske Express.

FC Köln sluttede på femtepladsen i Bundesligaen og skal derved spille Europa League-fodbold i næste sæson. Derfor er klubben allerede igang med at lede efter forstærkninger. Én af dem er altså den danske angriber. 

Klubben råder i forvejen over angriberen Anthony Modeste, der i årets Bundesliga har scoret 25 mål. Det har gjort ham til et oplagt transfermål for større klubber, hvilket kan betyde, at Braithwaite skal købes ind som erstatning for franskmanden.

Toulouse-spilleren har stadig to år tilbage af sin kontrakt og prisen ligger ifølge Express på omkring 74 millioner kroner. FC Köln er desuden ikke er alene om at jagte Braithwaite. Også Hoffenheim, der endte på fjerdepladsen i Bundesligaen skulle have et godt øje til ham. 

Braithwaite har scoret 11 mål i Ligue 1 i denne sæson - det er lidt under en tredjedel af alle klubbens 37 scoringer i sæsonen.