Video : Tipsbladet
Bundesliga

Medie: Wolfsburg lurer på Yussuf Poulsen

Bundesliga-klubben Wolfsburg har et godt øje til danske Yussuf Poulsen i RB Leipzig.

Yussuf Poulsen har været med RB Leipzig på hele rejsen fra 3. Bundesligaen til toppen af Bundesligaen, men nu kan den danske landsholdsspiller muligvis nærme sig endestationen hos de tyske vicemestre.

Sport Bild skriver, at Yussuf Poulsen er et emne hos RB Leipzigs Bundesliga-konkurrenter fra Wolfsburg. De tidligere mestre, der hænger i den tunge ende af Bundesligaen, står foran en større udskiftning til sommer, hvor blandt andre lejesvenden Divock Origi forlader klubben, og Wolfsburg har noteret sig Yussuf Poulsen som en mulig forstærkning.

Historien melder ikke noget om, hvor konkret interessen er fra folkevognsbyen - blot at Yussuf Poulsen altså er på blokken.

Den 23-årige offensivspiller har haft en blandet sæson for RB Leipzig. Han savner ikke spilletid, men fem mål i 38 kampe er ikke alverden. I den forbindelse pynter ni assists noget mere.

Yussuf Poulsen har kontrakt med RB Leipzig frem til sommeren 2021. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.