Mere Bundesliga på Eurosport
Illustration
Bundesliga

Mere Bundesliga på Eurosport

Bundesliga-fans skal også holde fast i Eurosport i fremtiden. Kanalen har netop forlænget aftalen om at vise kampene fra de to bedste tyske rækker. 

Eurosport har sendt tysk Bundesliga siden 2009 og kommer til at gøre det i endnu flere år.

Eurosport og DFL Sports Enterprises har nemlig netop forlænget samarbejdet med yderligere to sæsoner, så kanalens TV-seere også i Danmark fortsat kan følge Bundesligaen samt 2. Bundesligaen live på Eurosport frem til 2017.

Eurosport 2s dækning af Bundesligaen inkluderer fem LIVE kampe om ugen, ugentlige højdepunktprogrammer, dedikerede magasinprogrammer, som giver alt fra interviews til ekspertviden fra de bedste spillere, trænere, eksperter etc. fra hver spillerunde.

Med samarbejdsforlængelsen kan seerne se frem til fortsat at kunne følge alt fra Bundesligaen eksklusivt på Eurosport og Eurosport Player.

Eurosports franske direktør Jean-Thierry Augustin siger følgende om aftalen:

- Eurosport har bidraget stærkt til, at fodboldfans udenfor Tyskland har opdaget Bundesligaen, hvilket kan kobles umiddelbart til vores omfattende dækning og de tyske klubbers succes de seneste år. Bundesligaen fortsætter med at være retningspil for kvalitativ europæisk fodbold, og derfor er Eurosport stolte over at kunne forlænge samarbejdet med yderligere to sæsoner.

Jörg Daubitzer, der er administrerende direktør hos DFL Enterprises er også godt tilfreds med den nye aftale

- Vi indser værdien af partnerskabet med Eurosport, som vi har haft et mangeårigt samarbejde med. Det bygger på stabilitet og gensidig værdsættelse. Fodboldfans i Nord-, Central- og Østeuropa har fået den bedst tænkelige dækning gennem Eurosport. Vi har igennem de sidste fire år set tydelige fremskridt i udsendelsernes volumen og kvalitet. Den nye aftale kompletterer Bundesligaens vækststrategi, og afspejler den positive udvikling, som ligaen har gennemgået de seneste år. Vi er meget glade for aftalen og lige så tilfredse med fortsat at have tillid fra en af vore nøglepartnere, siger han.