Video : Tipsbladet
Bundesliga

Nagelsmann: Poulsen er ude af krisen

Julian Nagelsmann glæder sig over, at Yussuf Poulsen agter at blive i RB Leipzig.

På rygtebasis har der været snak om, at Yussuf Poulsen skulle væk fra RB Leipzig efter indeværende sæson, men danskeren har ad flere omgange afvist spekulationerne.

Det gjorde han også forleden i et interview med tyske Kicker, og det glæder cheftræner Julian Nagelsmann.

Det fortæller tyskeren ifølge Kicker på fredagens pressemøde.

Læs også:Status på syv danskere i Bundesligaen: Det ligner et virkelig godt match

- Jeg synes, det er godt, når en spiller siger, at han vil fortsætte med at spille for den klub, hvor han er på kontrakt. Så ved man, at hans hjerte er i klubben, at han giver den gas, og at han vil blive bedre.

Poulsen var ofte henvist til bænken, inden coronavirussen satte fodbolden på pausen.

Men angriberen var med fra start og scorede sågar, da RB Leipzig spillede 1-1 med Freiburg i weekenden, og Nagelsmann har da også oplevet forbedrede takter fra Poulsen.

Læs også:Yussuf Poulsen efter uafgjort: Vi leverede en god præstation

- Han fik ikke altid vist sine kvaliteter fremme på banen. Nu er han ude af hullet, lyder det.

På pressemødet slog Julian Nagelsmann dog også fast, at han ikke kan garantere Yussuf Poulsen en startplads i det kommende opgør mod Mainz, selvom han kan blive den første spiller i historien, der runder 250 kampe for klubben.

Læs også:Zorniger roser Yussuf Poulsen: Husker stadig, den første video jeg så med ham

Læs også:Transferkongerne: Ukendt guldfugl sikrede kæmpe gevinst

Læs også:Yussuf Poulsen om eftertragtet holdkammerat: Håber, han bliver