Video : Tipsbladet
Bundesliga

Neuer nervøs inden Liverpool-kamp: Vores forsvar er vanvittigt

Der er meget at arbejde på for Bayern-forsvaret, mener klubbens målmand Manuel Neuer efter opgøret mod Augsburg.

Fredag vandt Bayern München med 3-2 over Augsburg i den tyske Bundesliga, men for Bayern-målmand Manuel Neuer var der grund til bekymring, da mestrene kom bagud i kampen efter blot 13 sekunder.

Ved pressemødet efter kampen kaldte Neuer det for vanvittigt, at defensiven var som den var i kampen, hvor man også lukkede et mål mere ind i første halvleg.

- Kampen var helt fint, men de to mål, som vi lukkede ind, var naturligvis vanvittigt. Det kan man ikke tillade, siger han og fortsætter:

- Vi vil gerne have et rent bur igen, og man kan sige, at det var godt, at der var godt med tid tilbage, da vi kom bagud med 0-1 i opgøret, lyder det fra Manuel Neuer.

Den tyske landsholdskeeper og resten af Bayern-mandskabet har et møde med Liverpool til gode i Champions League, og her påpeger Neuer, at det ikke går, at man laver samme nummer mod englænderne.

- Liverpool får flere målchancer. Vi blev fanget to gange på kanterne, og vi er nødt til at stå bedre og styre feltet samt organisere os. Særligt når det handler om sideskift, så vi kan klare dem, fortæller målmanden.

Kampen mellem Liverpool og Bayern er på tirsdag på Anfield.