Christian Nørgaard var tæt på at få Bundesliga-debut sidste efterår for Hamburger SV, men så ødelagde en alvorlig skade det hele. Anføreren for det talentfulde U19-landshold kom dog tilbage i topform igen i foråret og er spået af trænerstaben til at spille sin første kamp i HSV-trøjen i denne sæson.
Desværre er Nørgaard igen løbet ind i en alvorlig skade, da han under dagens træning pådrog sig en ankelskade, som kan holde ham ude i fire til seks uger, oplyser tyskerne på sin hjemmeside.
Dermed glipper 19-årige Nørgaard også træningslejren i Zillertal i Østrig.