Video : Tipsbladet
Bundesliga

Officielt: FC Barcelona udlejer ung back til Bundesliga-klub

Juan Miranda skal i de kommende to sæsoner spille for Schalke 04.

FC Barcelona råder over Jordi Alba og Junior Firpo til venstrebacken, og det har gjort unge Juan Miranda til overs i den katalanske klub, og derfor er han i stedet blevet udlejet.

Den 19-årige venstreback skifter således til Schalke 04 på en toårig lejeaftale. Det meddeler den tyske Bundesliga-klub på sin hjemmeside.

- Juan er en af de mest talentfulde venstrebacks i spansk fodbold lige nu. Som ung har han været fast mand for Spaniens U19-landshold, og han har også spillet for Barcelonas førstehold. Det er utroligt, at vi har hentet ham. Vi giver ham tid til at falde til her i Tyskland, så han kan nå sit fulde sportslige potentiale her, fortæller cheftræner David Wagner om handlen.

Schalke 04’s direktør, Jochen Schneider, tilføjer, at Juan Miranda valgte Schalke 04 fremfor andre klubber.

- Flere klubber havde ville leje Juan, men han tog beslutningen om at udvikle sig som en spiller her hos Schalke 04, fortæller Jochen Schneider.

Juan Miranda står noteret for fire kampe for FC Barcelonas førstehold.