Officielt: Wolfsburg fyrer Dieter Hecking
Foto: Dean Mouhtaropoulos/GettyImages
Bundesliga

Officielt: Wolfsburg fyrer Dieter Hecking

Den tyske storklub er blevet enige med deres cheftræner om at afbryde samarbejdet.

Efter en skuffende start på sæsonen har Wolfsburg og manager Dieter Hecking valgt at afbryde samarbejdet. 

Seks kampe i træk uden sejr - inklusiv en 1-5 afklapsning mod Dortmund - har efterladt klubben med seks point efter 7 kampe. Dét, sammenlagt med at klubben missede Champions League-pladserne i sidste sæson, har nu kostet Dieter jobbet.

Klubben understreger i en pressemeddelelse, at Dieter Hecking har været enig i beslutningen:

- VFL Wolfsburg og Dieter Hecking har sluttet samarbejdet efter gensidig overenskomst.

Hecking selv er dog skuffet over beslutningen.

- Selvfølgelig er jeg træt af det, men det er en del af det at være træner. Du skal være klar til at blive fyret, når du ikke har succes, siger han til Goal.

- Jeg ville gerne have fortsat arbejdet med denne gruppe, men jeg respekterer klubbens beslutning.

U23-træner, Valerien Ismael, vil stå for træningen af førsteholdet forud for den næste bundesligakamp, skriver klubben.

Hecking blev ansat i 2012. I 2015 vandt han den tyske pokalturnering og den tyske DFL-Supercup samme år.