• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Bundesliga Anders Dehn

Oscar Wendt takker tidligere FCK-assistent: Det var skæbnen

Foto: Getty Images

Oscar Wendt har i høj grad Peter Nielsen at takke for, at han nu har været ni år i Borussia Mönchengladbach. Den tidligere assistenttræner i FC København anbefalede Bundesligaen i almindelighed og Gladbach i særdeleshed.

Af Anders Dehn

Han havde stor succes i FC København og huskes stadig som en af klubbens bedste på venstre back. Men selv om Oscar Wendt var et positivt bekendtskab i Superligaen, har han sat et endnu større aftryk i Borussia Mönchengladbach.

Svenskeren har spillet for klubben, siden han kom dertil fra FCK i 2011, og i den periode har han været med til at løfte Gladbach fra nedrykningskandidater til mesterskabsbejlere. Det vil dog i givet fald være langt fra klubbens første guld.

Læs også:Oscar Wendt rygtes tilbage til Skandinavien: Jeg blev selv overrasket

Gladbach har fem mesterskaber, to UEFA Cup-titler og én plads i Europa Cup-finalen bag sig, men det ligger alt sammen tilbage i 70'erne. Derfor overrasker klubbens historiske og fanmæssige størrelse mange udlændinge, men Wendt kendte udmærket Gladbach. Blandt på grund af Patrik Andersson og Martin Dahlins fortid i klubben, men især takket være en dansker.

- Det var skæbnen: Assistenttræneren i FC København, hvor jeg spillede, før jeg kom hertil, var dansker, Peter Nielsen, endnu en tidligere Gladbach-spiller. Han sagde altid til mig, da jeg var yngre, at hvis jeg nogensinde fik chancen for at komme til Bundesligaen, især Gladbach, skulle jeg tage den, for spillet var fantastisk, og stadion var altid fyldt. Det er derfor, jeg sidder her i dag, siger Oscar Wendt til The Athletic.

Læs også:Wendt med kontraktudløb: Jeg vil gerne blive i Gladbach

Han og resten af Gladbach-mandskabet førte Bundesligaen gennem store dele af efteråret, men er nu faldet til tredjepladsen. Der er dog kun to point op til RB Leipzig og ét op til Bayern München.

Wendt og co. kan generobre førstepladsen i ligaen i den kommende weekend, hvor holdet møder netop RB Leipzig. Det kræver dog en sejr, samtidig med at Bayern München ikke vinder ude mod Mainz 05.

Læs også:Bundesliga-hold udlejer dansk talent: Skal spille i østrigsk traditionsklub

Læs også:Ung Gladbach-dansker vil bide sig mere fast

Fokus