Video : Tipsbladet
Bundesliga

Poulsen på bænken da RB Leipzig kom tilbage på førstepladsen

Yussuf Poulsen så hele kampen fra bænken, da RB Leipzig med en sikker sejr genvandt førstepladsen. Der var dog flere danskere i aktion i Bundesligaen

Denne sæson har ikke budt på så meget spilletid som vanligt for Yussuf Poulsen, som oftere frister en tilværelse på bænken. Og i dag blev det slet ikke til spilletid, da RB Leipzig med en sejr på 3-0 over Werder Bremen rykkede op på førstepladsen i Bundesligaen.

Lukas Klostermann og Patrik Schick scorede begge to i første halvleg, mens Nordi Mukiele få sekunder inde i anden halvleg scorede til slutresultatet. RB Leipzig går dermed forbi både Bayern München og op på førstepladsen. Bayern München kan dog genvinde topplaceringen, hvis de vinder over Köln i morgen.

Der var dog danskere, som fik spilletid i Bundesligaen lørdag eftermiddag. Desværre for dem alle blev det til nederlag.

Læs også:Dortmund kom tilbage på sporet mod Frankfurt

I Hoffenheims kamp mod Wolfsburg startede Robert Skov som sædvanlig på banen, mens nyindkøbet Jacob Bruun Larsen startede på bænken. Herfra kunne han i første halvleg se Wout Weghorst bringe Wolfsburg foran på et straffespark, inden Christoph Baumgartner udlignede kort før pausen. I pausen blev Bruun Larsen så skiftet ind, og dramaet fortsatte i anden halvleg.

Wout Weghorst scorede endnu engang på et straffespark, men også Hoffenheim fik efterfølgende et forsøg fra pletten, som Andrej Kramarić. Her var det i øvrigt en hånd på bolden efter et frispark fra Robert Skov, som fremtvang straffesparket.

Med tyve minutter tilbage fuldførte Wout Weghorst så sit hattrick. Både Robert Skov eller Jacob Bruun Larsen måtte derfor gå slukørede fra banen. Et tilbageslag for Hoffenheim, som ellers kæmper for at komme i Europa.

Læs også:Haaland: Rygterne om mit mislykkede United-skifte er komiske

En anden dansker med en skuffende eftermiddag var Marcus Ingvartsen, som startede på bænken i Union Berlins møde med Bayer Leverkusen. Her bragte Christian Gentner Union Berlin foran på et sandt tordendrøn, inden stortalentet Kai Havertz udlignede. Du kan se Gentners flotte mål i afspilleren øverst i artiklen.

Begge mål faldt i kampens første fjerdedel, og med et kvarter tilbage kom Marcus Ingvartsen på banen i jagten på en hjemmesejr til hovedstadsklubben. I kampens afslutning gik det så amok. Med cirka fem minutter tilbage bragte Moussa Diaby Leverkusen foran, og blot tre minutter senere udlignede Marius Bülter for Union Berlin. Dybt inde i overtiden tog Leverkusen dog de tre point, da Karim Bellarabi sikrede gæsterne sejren.

Oprykkerne Union Berlin ligger dog stadig med fin afstand ned til nedrykningsstregen. 

Læs også:Svensk stjerne kan være på vej væk fra RB Leipzig

Læs også:Nu skal årets danske fodboldspiller kåres: Her er de nominerede

Læs også:Jacob Bruun Larsen fik debut i målfest mod Bayern