Video : Tipsbladet
Bundesliga

Super-talentet får grønt lys til tidligere debut efter regelændring

Borussia Dortmunds supertalent Youssoufa Moukoko er klar til debut i Bundesligaen, når han fylder 16 i november.

I langt de fleste europæiske topligaer er reglerne klare for, hvornår de unge talenter må få debut. Grænsen er som oftest 16 år, hvilket også er tilfældet i den danske Superliga. 

I Tyskland har reglerne dog været en smule mere konservative, da man i Bundesligaen først har kunnet få debut i en alder af 16 og et halvt år. 
Men den regel bliver nu lavet om, så alderen nu bliver justeret til 16 år, hvilket skaber glæde og optimisme hos Borussia Dortmund, der har det næste super-talent klar i kulissen.

Læs også:Barca får baghjul: Premier League-klubber har budt højere på Inter-stjerne

Der er tale om den endnu 15-årige Youssoufa Moukoko, der gennem sin ungdomstid har plaffet den ene målrekord ned efter den anden i de tyske ungdomsrækker. Nu er han klar til debut i Bundesligaen, når han i november fylder 16 år. 

- Vi er meget glade over den beslutning. En beslutning, der med det samme kan hjælpe klubberne men også de unge spilleres udvikling. De fleste klubber ønsker at give de usædvanligt talentfulde spillere muligheden for at tage det næste skridt, siger ungdomskoordinator i Borussia Dortmund Lars Ricken til bild.de

Læs også:AGF-spiller om FCK'er: Den sværeste jeg har spillet imod

Youssoufa Moukoko har kontrakt med Dortmund til foreløbigt sommeren 2022. 

Læs også:UEFA modsiger DBU: U21-EM og kvindernes EM er ikke flyttet endnu

Læs også:Dybala fortryder Messi-kritik: Det blev forstået helt forkert

Læs også:Fischer ville hilse på fans: De var turister og anede ikke, hvem jeg var