Video : Tipsbladet
Bundesliga

Reus om Bundesliga-stjerne: Vil gøre alt for at vi får ham

Kai Havertz er i meget høj kurs hos Bayer Leverkusen, og i Dortmund vil stjernespilleren Marco Reus gerne bidrage til en aftale.

Lige nu er der rigtig mange øjne rettet mod tyske Bayer Leverkusen. Det er der fordi klubben råder over 20-årige Kai Havertz, der i sidste sæson væltede Bundesligaen med hele 17 scoringer.

Det har gjort Kai Havertz særdeles eftertragtet, og ikke overraskende vil Bayern München meget gerne lande en aftale.

Det vil man dog også gerne i Dortmund, og nu melder klubbens helt store stjerne Marco Reus sig på banen:

- Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at han kan lokkes til Dortmund. Jeg ved ikke, hvor meget priserne stiger på markedet, og man kan ikke udelukke, at han bliver for dyr, siger Marco Reus til Sport1 og fortsætter:

- Men jeg vil gøre mig bedste, ligesom jeg gjorde omkring Julian Brandt. Omkring Julian er vi kommet rigtig tæt på hinanden, så nu må vi se, hvad der sker, udtaler Reus.

Endnu er der ikke nogen meldinger fra Kai Havertz selv omkring fremtiden.