Ribery: Mourinho ville have mig til Chelsea
Illustration
Bundesliga

Ribery: Mourinho ville have mig til Chelsea

Franck Ribery afslører, at José Mourinho har forsøgt at lokke ham til Chelsea.

Bayern München-stjernen Franck Ribery regnes blandt en af verdens bedste fodboldspillere, hvilket nomineringer til UEFA-prisen for årets spiller vidner om. Men at franskmanden ligefrem skulle være interessant for andre klubber lige her og nu, kommer måske som en større overraskelse.

Således afslører Ribery, der i sommeren 2010 blev meldt på vej til Chelsea, at José Mourinho denne sommer har forsøgt at hente ham til London-klubben.

- Vi taler ofte sammen, siger Ribery om hans forhold til Mourinho i et interview med det tyske magasin Kicker. 

- Han ville have mig til at skifte til Chelsea.

- Vi har et godt forhold, og der er respekt mellem os, forklarer den 30-årige midtbanespiller. 

- Men jeg ønsker at slå ham i kamp! 

Ribery har altås ikke travlt med at skifte fra FC Bayern, hvor han nyder livet under den tidligere Barcelona-boss Pep Guardiola.

- Kontakt mellem ham og spillerne bringer varme - jeg har alt, hvad jeg har brug for for at føle mig tilpas. 

- Jeg har allerede haft mange samtaler med ham, og jeg har lært ham godt at kende – og vice verca. Det er ikke fordi jeg har brug for at føle mig værdsat, men jeg har brug for et forhold (til træneren, red.).

- Ej, okay. Et lille klap på skulderen, noget ros. Disse ting giver mig selvtillid, og kun når jeg har det, kan jeg give mit bedste.