Video : Tipsbladet
Bundesliga

Robert Lewandowski og Bayern sejrede sikkert over Schalke

Robert Lewandowski scorede hattrick, da Bayern München besejrede Schalke 04 uden problemer.

Bayern München skuffede i sæsonpremieren mod Hertha Berlin, hvor det kun blev til ét point, men lørdag hentede de sæsonens første sejr, da de besejrede Schalke 04. 

Det sluttede 3-0 til Bayern, hvor Robert Lewandowski scorede samtlige mål.

Polakkens første scoring kom på straffespark. Schalkes Jonjoe Kenny nedlagde nemlig Kingsley Coman i Schalke-feltet, og det gav Lewandowski chancen fra ellevemeterpletten, hvor han ikke svigtede.

I anden halvleg fordoblede han sin måltotal, og det gjorde han med en smuk frisparksperle, som han krøllede ind bag Schalke-keeperen Alexander Nübel.

Robert Lewandowski fik fuldendt sit hattrick et kvarter før tid, da han sendte bolden i nettet for tredje gang efter fint forarbejde af Kingsley Coman.

I opgøret blev det også til debut i Bayern München-trøjen for både Phillippe Coutinho og Ivan Perisic, men ingen af dem kom på opgøret.

Det sluttede med en 3-0-sejr til Bayern München, der nu har fire point efter to kampe og er nummer fire i Bundesligaen. Schalke 04 har til gengæld blot ét point.