• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Bundesliga Ole Hoffskov

Robert Skov: Jeg er offensivspiller i hjertet, og klubben ved det

Foto: Getty Images

Robert Skov lever med en rolle som venstre back i Hoffenheim, men det bliver aldrig hans favorit.

Af Ole Hoffskov

Robert Skov scorede i sidste sæson 29 mål i Superligaen og leverede dermed en offensiv præstation, der nærmest er uden sidestykke i dansk klubfodbolds historie. Nu tørner den tidligere FCK-profil ud for tyske Hoffenheim.

Som forsvarsspiller.

Den tidligere højre kant får masser af spilletid i Hoffenheim, men hver gang er det som venstre wingback eller venstre back. Et helt andet fodboldliv end Robert Skov har været vant til i både Silkeborg IF og FC København.

Læs også:Vild liste: De yngste stjerneskud i Superligaen

Og selv om det foreløbig er gået godt, bliver det aldrig helt danskerens kop the.

- Jeg er offensivspiller i hjertet. Det ved klubben, og det ved træneren. Men jeg vil også gøre, hvad der er bedst for holdet, og det er ikke sådan, at Alfred (Schreuder, Hoffenheims cheftræner, red.) har sagt til mig, at jeg aldrig kommer til at spille en offensiv position igen. Og når jeg nu spiller fremme, har jeg den fordel, at jeg ved, hvordan forsvarsspillere tænker, siger Robert Skov til Sport Bild.

Han fastslår, at han har det godt i Hoffenheim, der er nummer syv i Bundesligaen ved vinterpausen.

Læs også:10 år er gået: Her er årtiets hold i Superligaen

- Jeg er glad for, at jeg har spillet så mange kampe, for det er bestemt ikke givet, når man kommer som ny, ung spiller. Min udvikling er god, og jeg lærer skridt for skridt - selv om jeg ikke spiller på min favoritposition, siger han.

Robert Skov har fået spilletid i 16 af 17 ligakampe for Hoffenheim - han står noteret for to mål og fire assists. 

Læs også:Den ukendte forbindelse: Hjalp Robert Skov og mange andre til udlandet

Læs også:Bundesliga-dansker sat af holdet: Alligevel vil træneren ikke sælge

Læs også:Uro i Robert Skovs Hoffenheim: Tillidsproblemer mellem anfører og træner

Superliga

Mere Superliga

Fokus