Video : Tipsbladet
Bundesliga

Robert Skov leverede flot assist og stor afbrænder mod Zankas hold

Hoffenheim havde Robert Skov med fra start, da de spillede 2-2 mod Düsseldorf.

Hoffenheim med Robert Skov og Jacob Bruun Larsen i truppen jagter i denne sæson europæisk fodbold, men lørdag eftermiddag led det et lille knæk, da man måtte nøjes med ét point mod bundholdet fra Düsseldorf.

Her blev det blot til 2-2 for Hoffenheim, som måtte undvære skadede Bruun Larsen. Düsseldorf havde endvidere sendt Mathias 'Zanka' Jørgensen på bænken efter holdets 0-5-nederlag til Bayern München runden før.

Düsseldorf kom også bedst fra start i kampen, da de først kom foran ved Rouwen Hennings efter bare fem minutters spil. Få minutter senere fik Hoffenheims Hubner rødt kort, og derfor begyndte det at se godt ud for vesttyskerne.

Læs også:Medie: Hoffenheim må fortsat undvære Bruun Larsen

I stedet blev der slået tilbage fra Hoffenheims side, hvor Dabbur efter et kvarters spil fik udlignet, og i anden halvleg lykkedes det for Zuber efter fornemt forarbejde fra Robert Skov at bringe dem foran med 2-1.

Robert Skov kunne dog godt have bidraget med endnu mere lige inden oplægget, men han brændte en friløber. Både afbrænder og assist kan ses øverst i artiklen.

Med mindre end et kvarter tilbage lavede Nordveit et klodset straffespark, og igen blev Hennings målscorer for Düsseldorf med sin scoring til kampens resultat, 2-2.

Læs også:Robert Skov havde chancerne til at gøre Hoffenheim-sejr større

Bayern München var desuden også i kamp, og de tog en ny sejr i Bundesligaen, da de vandt med 4-2 over Bayer Leverkusen. Det betyder, at Bayern er 11 point foran Leipzig, som snublede mod Paderborn ved at spille 1-1 mod dem. Dortmund er 10 point efter Bayern, og de spiller senere lørdag mod Hertha Berlin. Mesterskabet ser dermed ud til at være meget tæt på afgjort.

Læs også:To danske assists i Hoffenheim-sejr

Læs også:Silkeborg tilbyder fans pengene retur - men håber, de siger nej

Læs også:Irriteret Robert Skov: Jeg kunne have scoret to eller tre mål