Video : Tipsbladet
Bundesliga

Robert Skov på pletten i straffesparkskonkurrence i Hoffenheim-debut

Robert Skov viste prøver på sine evner fra straffesparkspletten i sin officielle Hoffenheim-debut. Skov og co. gik med nød og næppe videre i den tyske pokalturnering mod et hold fra den tredjebedste række.

At Robert Skov er god til at sparke straffespark er de allerede i gang med at finde ud af i Hoffenheim. Lørdag fik danskeren officiel debut for sin nye klub i den tyske DFB-Pokal og hans spidskompetence skulle hurtigt i brug, da Würzberger Kickers fra den tredjebedste række trak Hoffenheim ud i en straffesparkskonkurrence.

Robert Skov blev skiftet ind til sin officielle debut efter 78 minutter og ved stillingen 2-2. Hoffenheim bragte sig foran tillægstiden, men Würzberger Kickers formåede at udligne, hvorefter det var til at trække mod straffesparkspletten.

Her blev Robert Skov udpeget til Hoffenheims tredje skytte og danskeren svigtede ikke fra ellevemeterpletten. Hoffenheim vandt kort tid derefter straffesparkskonkurrencen 5-4 og er videre til næste runde.

Robert Skov og Hoffenheim indleder Bundesliga-sæsonen ude mod Eintracht Frankfurt den 18. august.