Schalke: Neuer bliver måske
At Manuel Neuer efter sæsonen skifter fra Schalke 04 til Bayern München har vel mere eller mindre været at betragte som en offentlig hemmelighed - men måske forholder det sig alligevel ikke sådan.
I Schalke afviser man nemlig ikke, at den dygtige målmand bliver endnu en sæson.
- Der er stadig flere muligheder i spil, og et af dem er, at han bliver her et år endnu. Han er en absolut nøglespiller for os, siger Schalkes bestyrelsesformand, Clemens Toennies, ifølge ARD.
Schalke-formanden fortæller endvidere, at han forventer, at Neuers fremtid falder på plads i løbet af næste uge.