Video : Tipsbladet
Bundesliga

Selvtillidsfuld Bayern-angriber: Jeg er Tysklands bedste angriber

Sandro Wagner er overbevist om, at han fortjener en plads på det tyske landshold til sommerens VM-slutrunde. Det skyldes ganske enkelt, at han er den bedste angriber i Tyskland.

Det vakte opsigt, da Sandro Wagner i januar skiftede Hoffenheim ud med Bayern München – og dermed en plads som førstevalg ud med en tjans som bænkevarmer. Han føler dog ikke, at det kommer til at betyde noget for sine VM-chancer.

Tyskland har ikke en angriber med et niveau, som man kan kalde for verdensklasse. Spillere som Mario Gomez, Timo Werner, Lars Stindl og Sandro Wagner kæmper om pladsen som frontangriber på Joachims Löws landshold, som de seneste år har skreget på en angriber med absolut topklasse.

Sandro Wagner drømmer naturligvis om en plads ved VM i Rusland til sommer, og han er ikke bekymret for, at han nu er reduceret til reserve for Robert Lewandowski i Bayern München.

- Jeg kigger kun på mig selv, og i princippet er jeg ligeglad med hvem, der gør hvad. Jeg kigger på mig selv. Jeg har scoret mål i alle klubber - for Darmstadt i nedrykningskampen, for Hoffenheim i Europa League og nu for Bayern, siger Wagner ifølge Goal.

- Det er derfor, at jeg synes, at jeg fortjener det. Jeg har det godt. I mine øjne er jeg den bedste, tyske angriber – det har jeg sagt tusind gange, og det vil heller ikke ændre sig. Jogi Löw bestemmer – jeg accepterer alle beslutninger, men jeg er rigtig positiv.

Det er blevet til tre mål for den 30-årige angriber siden januarskiftet til Bayern München.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.