Video : Tipsbladet
Bundesliga

Sørensen og Nürnberg fik vigtigt point

Asger Sørensen var med fra start, da FC Nürnberg lørdag fik besøg af Bochum i 2. Bundesligaen.

FC Nürnberg kæmper fortsat for at undgå nedrykning fra 2. Bundesligaen, og lørdag eftermiddag gæstede Bochum i et vigtigt opgør.

Asger Sørensen startede inde for hjemmeholdet og spillede samtlige 90 minutter, og det gjorde han godt. Den danske forsvarsspiller bidrog nemlig til, at Nürnberg holdt gæsterne fra fadet, og det blev endnu vigtigere af, at hjemmeholdet ikke selv kunne finde netmaskerne.

Læs også:Schjønberg er væk fra elitefodbolden: Det handler om politik

Det sluttede således 0-0, hvorfor Sørensen og co. nu står noteret for 32 point. Det er to point mere end Karlsruhe under nedrykningsstregen.

Karlsruhe var et af yderligere seks hold fra 2. Bundesligaen, der også var i aktion lørdag klokken 13.00, da de spillede 1-1 hjemme mod St. Pauli, som nu har 35 point.

Læs også:Tysk klub vil beholde dansk U21-landsholdsspiller

Dominik Kaiser og Hannover 96 tabte samtidig 3-1 til Sandhausen, og så vandt Arminia Bielefeld 2-1 ude over Holstein Kiel på en sen scoring af Sven Schipplock.

Bielefeld fører rækken med otte point ned til VfB Stuttgart på andenpladsen.

Læs også:Viborg og Tottenham enige om Brandon Austins fremtid

Læs også:46 Superliga-sommersalg: Kæmpe profiler på affyringsrampen

Læs også:Profil forlader OB midt i slutspillet - meldes på vej til Tyskland