Video : Tipsbladet
Bundesliga

Stor nyhed fra Tyskland: Myndighederne giver grønt lys til Bundesligaen

De tyske politikere har talt: Bundesligaen har frit slag til at begynde i anden halvdel af april.

Fans af tysk fodbold kan godt begynde at glæde sig: Bundesliga og 2. Bundesliga har frit slag til at vende tilbage.

Det er konklusionen, efter kansler Angela Merkel onsdag afholdt møde med ministerpræsidenterne fra de 16 tyske bundeslande. Politikerne har besluttet at lade blandt andet professionel sport uden tilskuere genstarte.

Det skriver en række tyske medier som Bild, Kicker og DW.

Læs også:Dommedag for Bundesligaen: I dag afgøres tysk fodbolds corona-fremtid

Der foreligger endnu ikke præcis dato for, hvornår topfodbolden begynder på ny, men de tyske medier skriver, at det bliver i anden halvdel af maj. Både den 15., 22. og 29. maj bliver nævnt.

Nu er det op til fodboldens egne instanser at beslutte, fra hvornår bolden skal rulle. Den tyske ligaorganisation, DFL, har indkaldt til møde i morgen, torsdag. Da skal DFL, klubberne og fodboldforbundet nå frem til et fælles fodslag.

Læs også:Uheldig dansk målmand er klar igen: Det føles helt anderledes nu

Der er spillet 25 runder af Bundesliga-sæsonen, så der mangler ni runder plus det løse (enkelte hold har kun spillet 24 kampe). Derudover mangler pokalturneringens semifinaler og finale at blive spillet.

Kampene skal i første omgang spilles uden tilskuere.

Læs også:Dansker i Tyskland: Vi bliver testet hver anden eller tredje dag

Læs også:Corona i danskerklub: Hele holdet sendt i karantæne

Læs også:Corona-krise: Millionsalg kan være redningen for hårdt ramte Lyngby