Video : Tipsbladet
Bundesliga

Tidligere OB'er drømmer om Bundesliga: Skal nogle procenter op for at klare os

Jóan Símun Edmundssons Armenia Bielefeld ligger til oprykning til Bundesligaen. Han håber, det lykkes, men mener også, at både han selv og holdet skal løfte sig, hvis de skal have en chance.

Det så lovende ud for Armenia Bielefeld, inden tysk fodbold gik i dvale. Holdet førte 2. Bundesliga, og Jóan Símun Edmundsson var begyndt at drømme om oprykning til Tysklands bedste række. Lykkes det, er han og resten af Bielefeld-mandskabet dog nødt til at blive endnu bedre, siger han til Sport Fyn,

Edmundsson har spillet i klubben, siden OB solgte ham i sommeren 2018. Nu kan den færøske offensivspiller så skimte en oprykning i horisonten. Hvis altså Bielefeld får chancen for at spille sæsonen til ende.

Læs også:Tidligere OB og EfB'er jagtes af større udenlandske klubber

- Jeg er glad for at være her, og jeg ved, at klubben er glad for mig. Jeg har været glad for at få muligheden på det her niveau. Det er en fed liga med mange tilskuere, og man kan virkelig mærke tyskernes interesse for fodbold. Vi har 20.000 tilskuere i snit og de andre klubber er også på det niveau, siger Jóan Simun Edmundsson til Sport Fyn.

- Jeg tager en kamp ad gangen, og det kunne være en drøm at komme i Bundesligaen, men så skal både jeg selv og holdet vist nogle procenter op for at klare os.

Læs også:Rykkede til Island for at spille: Kun fodbolden ligger stille heroppe

Hvis ellers 2. Bundesliga bliver genoptaget, har Armenia Bielefeld gode chancer for at opfylde Edmundssons drøm. Holdet har 51 point, mens forfølgerne, Stuttgart og HSV, har henholdsvis 45 og 44. De to øverste hold rykker direkte op, mens nummer tre skal spille om det.

Bielefeld har ikke været i Bundesligaen siden 2008/09-sæsonen. I mellemtiden har holdet faktisk tilbragte tre sæsoner i 3. Liga, men har altså nu kurs mod den bedste række igen.

Læs også:Dansk træner alene i Qatar: Det værste er, min familie ikke kan komme herned

Læs også:Dansk talent i corona-ramte New York: Lig bliver kørt væk i lastbiler

Læs også:Overblik: Superligaens kontraktfrie spillere