Video : Tipsbladet
Bundesliga

Tysk avis: Håland har afvist RB Leipzig

Ifølge det tyske medie Bild har Erling Braut Håland takket nej til et tilbud fra RB Leipzig.

Den norske teenager har taget alle med storm i denne sæson, hvor han har bombet løs for Red Bull Salzburg i både den hjemlige liga og Champions League. 

De gode præstationer har naturligvis affødt en massiv interesse for Håland, der eftersigende har tilbud fra de fleste store klubber i Europa. 

Læs også:Sportsdirektør bekræfter: Håland har haft møder med to klubber

En af de klubber, der særligt er blevet sat i forbindelse med nordmanden, er RB Leipzig, som er en slags søsterklub til Red Bull Salzburg. 

RB Leipzig topper i øvrigt Bundesligaen i øjeblikket, mens de også er videre til ottendedelsfinalerne i Champions League. Derfor har mange medier beskrevet et skifte dertil, som et naturligt step for Håland, der angiveligt vægter fast spilletid meget, meget højt. 

Læs også:Medie: Juventus klar med vild oprustningsplan i januar

Men nu skriver tyske Bild så, at den norske angriber har takket nej til tilbuddet fra Yussuf Poulsens klub, da de hverken kunne garantere fast spilletid eller imødekomme hans finansielle krav. 

Juventus og Manchester United er iblandt de andre klubber, som også skulle være meget interesserede i Erling Braut Håland. 

Læs også:Manchester United-emne overrasker: Skifter til klub i Qatar

Læs også:Solskjær om Håland: Han er en spiller, jeg godt kan lide

Læs også:Sker det nu? Erling Haaland er fløjet til Manchester med sin far