Video : Tipsbladet
Bundesliga

U21-stjerne skifter til tysk fodbold

Polske Dawid Kownacki skal i den kommende sæson på lejeophold hos Fortuna Düsseldorf.

Det så godt ud for Polens U21-landshold, der slog både Belgien og Italien ved EM-slutrunden, inden finalisterne fra Spanien i den sidste kamp slukkede håbet om avancement. Slutrunder er altid et godt udstillingsvindue, og det har det også været for den måske største polske profil.

Således skal Dawid Kownacki i den kommende sæson tørne ud for Fortuna Düsseldorf på en lejeaftale med krav om køb på 9 millioner euro. Det skriver Sampdoria, som ejer 22-årige Kownacki.

- UC Sampdoria kan bekræfte, at Dawid Kownacki har tilsluttet sig Fortuna Düsseldorf på lån med forpligtelse om at gøre aftalen permanent, skriver italienerne.

Kownacki har siden januar spillet for den tyske klub, og han havde i forvejen gjort det klart, at han hellere ville blive end at vende tilbage til Sampdoria.