Video : Tipsbladet
Bundesliga

Uheldige Ludwig Augustinsson skadet under genoptræningen

Uheldet fortsætter for den tidligere FC København-spiller Ludwig Augustinsson.

Efteråret var langt for den tidligere FC København-spiller Ludwig Augustinsson, og det nye år er ikke startet meget bedre.

Den svenske venstreback, der tørner ud for Werder Bremen, missede samtlige kampe fra sæsonstart og frem til november, men han kom tilbage og spillede de sidste seks kampe i 2019. Mod FC Köln i årets sidste kamp pådrog han sig imidlertid en ny skade, men den så ikke alvorlig ud.

Læs også:Rønnow-rival fik comeback med succes: Hans personlighed er god for holdet

Nu oplyser Werder Bremen dog, at Ludwig Augustinsson er kommet til skade under sin genoptræning.

- "Ludde" var næsten klar igen efter sin tidligere lyskeskade. Det er virkelig ulykkeligt, at han pådrog sig den her skade under et intensivt træningspas. Nu vil vi sikre, at "Ludde" får mulighed for at komme sig fuldstændig, så han vender tilbage i 100 procent vigør, siger sportsdirektør i Werder Bremen Frank Baumann til klubbens hjemmeside.

Læs også:Næstved Boldklub henter tysk venstre back

Werder Bremen oplyser, at Ludwig Augustinsson misser de kommende to kampe mod Hoffenheim og Augsburg.

Den store tyske avis Bild skriver også om skaden i tirsdagens udgave, og mediet skriver, at det hele virker lidt mærkeligt. Avisen kalder det "utroligt", at en sådan skade kan opstå under genoptræningen, fordi spillerne skal være meget forsigtige. Dels undrer avisen sig over, at Ludwig Augusinsson søndag blev set bowle sammen med sine to Hannover-spillere John Guidetti og Miiko Albornoz.

Werder Bremen er en skuffende nummer 16 i Bundesligaen. 

Læs også:Vestergaard tager kampen op i Southampton

Læs også:Medie: Southampton kigger på Vestergaard-konkurrent i Valladolid

Læs også:Bundesliga-svensker leder efter ny klub