Video : Tipsbladet
Bundesliga

Verdensmester i tårevædet afsked med fodbold efter slagsmål

Kevin Grosskreutz måtte tidligere på ugen en tur på hospitalet ovenpå et slagsmål i efter en bytur. De eskapader har ført en fyring med sig i Stuttgart, og nu trækker tyskeren stikket fra professionel fodbold.

Kevin Gorsskreutz endte tidligere på ugen i et slagsmål efter en bytur. Sammen med nogle kammerater kom han op at toppes med fire andre, og det sendte også den tyske verdensmester en tur på hospitalet. 

Episoden har nu fået store konsekvenser for den tidligere Dortmund-spiller, som er blevet fyret i sin klub, Stuttgart. 

- Jeg har begået en fejl, og det er jeg rigtig ked af. Jeg accepterer konsekvenserne og er bedrøvet over, at min tid i Stuttgart har nået en ende. Jeg vil gerne takke holdet, staben og de fans, som har støttet mig i de forgangene dage, siger tyskeren til Stuttgarts hjemmeside.

Kevin Grosskreutz står nu uden klub, og der kan gå meget længe, inden vi får ham at se på fodboldbanen igen, hvis vi overhovedet kommer til det. På pressemødet ledte han grådkvalt efter de rette ord.

- Jeg vil ikke have noget at gøre med professionelt fodbold lige nu. Jeg vil gerne have ro. Jeg håber, at jeg bliver inviteret og kan fejre en oprykning med drengene, siger han ifølge bild.de

Stuttgart ligger nummer ét i 2. Bundesliga, og de rykker med stor sandsynlighed op i 1. Bundesliga igen denne sommer.