Vestergaard trak sig sejrrigt ud af danskerduel i Tyskland
Foto: Michael Regan/Getty Images
Bundesliga

Vestergaard trak sig sejrrigt ud af danskerduel i Tyskland

Gladbach med Jannik Vestergaard besejrede på hjemmebane Frederik Sørensen og Köln i Bundesligaen.

Der var dømt danskeropgør i Bundesligaen denne aften på Borussia-Park, hvor Jannik Vestergaard og Frederik Sørensen tørnede sammen. 

Gladbach satte sig på kampen fra begyndelsen, men det lykkedes ikke for tyskerne at komme på tavlen i første halvleg, hvor Frederik Sørensen og de andre forsvarsspillere havde nok at se til hos Köln. 

I begyndelsen af anden halvleg fik hjemmeholdet dog hul på bylden, da Nico Elvedi satte indersiden på et indlæg fra Ibrahima Traoré. Mere blev der ikke scoret i den kamp, hvor der var fuld tid til begge danskere. 

Frederik Sørensen gjorde sig i anden halvleg bemærket, da han modtog et gult kort for at holde fast i en modstander.