Veteranen Pizarro bombede Bremen over stregen
.
Bundesliga

Veteranen Pizarro bombede Bremen over stregen

Claudio Pizarro nettede tre gange, da Werder Bremen slog Bayer Leverkusen 3-1 og rykkede over nedrykningsstregen.

37 år er ingen alder for en angriber. I hvert fald ikke, hvis navnet er Claudio Pizarro. Angriberen fra Peru var på pletten to gange i Werder Bremens 3-1 sejr over Bayer Leverkusen.

Det var dog Pizarros holdkammerat Finn Bartels der var første mand på tavlen, da han allerede efter fem minutter flugtede en bold i kassen fra sin position midt i feltet.

Først efter pausen fordoblede Pizarro førringen, da han kickstartede sit eget show.

Ti minutter senere bankede Pizarro igen kuglen i kassen med sit sæsonmål nummer 7, da han eksekverede et straffespark.

Og selvom et selvmål af Werder Bremens af Papy Djilobodji fik pyntet en smule på resultatet for Bayer Leverkusen, så hamrede Pizarro det sidste søm i kisten med sin kasse til 4-1 og sendte Werder Bremen et point over nedrykningsstregen.

Andetsteds vandt Borussia Mönchengladbach og Andreas Christensen med 4-0 hjemme over Stuttgart, mens der også var fuld spilletid til Pierre-Emile Højbjerg, da Schalke slog Hamburger SV med 3-2.