Video : Tipsbladet
Bundesliga

Video: Makienok blev den store helt med sen scoring for Dresden

Simon Makienok scorede sejrsmålet og sikrede derfor de tre point til den østtyske klub i 3-2-sejren over Wehen-Wiesbaden.

Lørdag blev den danske angriber Simon Makienok den store helt i bundbraget mellem Wehen-Wiesbaden og Dresden, da han sørgede for at sidstnævnte kunne trække sig fra kampen med tre point.

Det sikrede han med ét minut tilbage af den ordinære spilletid, da Makienok kom først på bolden inde i feltet og lagde den køligt og fladt i kassen til 3-2, som også blev resultatet af kampen.

Scoringen kan ses øverst i artiklen.

Forinden i kampen var Dresden kommet tidligt foran, men modstanderne fik vendt kampen til 2-1, inden Schmidt udlignede lige inden pausen. Derfor lignede det længe en kamp, hvor det blev til ét point til hver, men det fik Makienok altså lavet om på.

Resultatet betyder, at Dresden stadig er på sidstepladsen i 2. Bundesliga, men der er kun tre point op til playoff-pladsen og tre yderligere til at sikre sig fuldstændig.