• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Bundesliga Gustav Tornby

Wolfsburg-keeper bliver Subasic-backup i Monaco

Wolfsburg-keeper bliver Subasic-backup i Monaco
Foto: Getty Images

Diego Benaglio skifter denne sommer Wolfsburg ud med AS Monaco.

Af Gustav Tornby

33-årige Diego Benaglio havde fortsat to år tilbage af sin kontrakt på Volkswagen Arena, men han søger nu nye græsgange. 

Han skifter nemlig denne sommer Wolfsburg ud med AS Monaco og har skrevet under på en kontrakt med Ligue 1-mestrene, der løber indtil 2020. 

Den tidligere schweiziske landsholdsmålmand, der stoppede på landsholdet tilbage i 2014, skal kæmpe med Danijel Subasic og Morgan de Sanctis om pladserne på Leonardo Jardims mandskab. 

- Det er en ære at skifte til AS Monaco, de regerende franske mestre, fortæller Benaglio i en pressemeddelelse på Monacos hjemmeside. 

- Jeg fulgte holdets resultater i sidste sæson, hvor de opnåede store ting. Jeg har også fulgt Falcaos sæson og Kylian Mbappes udvikling. Jeg kan ikke vente med at møde truppen. Jeg vil gøre mit bedste og forsøge at bringe erfaring og alt andet jeg kan, til holdet, slutter han. 

Benaglio spillede 14 ligakampe i sidste sæson. 

Superliga

Mere Superliga

Fokus