Video : Tipsbladet
Bundesliga

Yussuf Poulsen efter uafgjort: Vi leverede en god præstation

RasenBallsport Leizpig fik bare 1-1 hjemme mod Freiburg, men man spillede en god kamp, mener Yussuf Poulsen.

Danske Yussuf Poulsen bar anførerbindet, da Leipzig lørdag genstartede Bundesligaen med et opgør hjemme mod Freiburg, men favoritterne måtte gå fra banen med et enkelt point.

Ikke nok med at Poulsen bar anførerbinder, var han også manden, der scorede til 1-1 med 13 minutter igen, så han leverede det, han skulle og var med for, men Leipzig kunne bare ikke få bolden i nettet en gang mere, selv om der var muligheder nok.

Selv mener den danske offensivspiller, at han godt kunne mærke, at det var en sæsonåbner.

Læs også:Yussuf Poulsen lynede, da Leipzig skuffede hjemme mod Freiburg

- Det var en svær, men velspillet kamp fra begge holds side. Vi var bedst med mange chancer for at score, men det var starten på en sæson, hvor man ikke er 100 procent. Man er ikke helt klar i hovedet. Jeg synes, vi gjorde det godt, men ikke godt nok til at score nok, sagde danskeren efter kampen i et flashinterview.

Det var Poulsens bare anden start for Leipzig siden årsskiftet, og han var glad for at betale tilliden tilbage med en scoring.

- Det var en god følelse, men jeg havde nok været gladere, havde vi vundet, for det vigtigste er jo at vinde. Det gjorde vi ikke i dag.

Læs også:Status på syv danskere i Bundesligaen: Det ligner et virkelig godt match

Stoltheden over at bære anførerbindet var tydelig for den 25-årige dansker, men til syvende og sidst fik holdet ikke de tre point, som man jagtede.

- Det var en stor oplevelse at være kaptajn, men det er ikke det, der er vigtigt. Det er holdet, ikke mig. Som sagt leverede vi en god præstation, og jeg havde ønsket, at vi fik alle tre point.

Med pointtabet er man nu fire point efter Borussia Dortmund og fem efter topholdet FC Bayern München. 

Målet var Poulsens fjerde i denne Bundesliga-sæson. Du kan se kassen i afspilleren øverst.

Læs også:Eksperten ikke i tvivl: Det er nu for Thomas Delaney

Læs også:Udskiftningsfest i Bundesligaen: Tillader fem styk pr. hold

Læs også:RB Leipzig vil beholde lejet duo: Men vi har ikke råd