Video : Tipsbladet
Bundesliga

Yussuf Poulsen fik comeback i Leipzig-storsejr

Schalke og Dortmund spillede 1-1 i en intens kamp på Veltins Arena, mens Yussuf Poulsen fik comeback for RB Leipzig.

Schalke og Dortmund stødte lørdag eftermiddag sammen i Bundesligaen og det blev en meget intens kamp. 

Første halvleg var ellers forholdsvis uden de store chancer, men der var masser af fight, specielt på midten af banen, hvor Schalke-træner Markus Weinzeirl havde valgt at stille op med tre mand. 

Pierre-Emerick Aubameyang bragte dog gæsterne på 1-0 kort efter pausen efter flot forarbejde fra Shinji Kagawa. 

Der blev dog bragt balance i regnskabet efter 77 minutter, da Leon Goretzka smart fandt Thilo Kehrer, der gjorde det til 1-1. 

1-1 endte også med at blive kampens endelige resultat og betyder, at Dortmund nu er 18 point efter Bayern München, mens Schalke bliver på niendepladsen i Bundesligaen. 

Andetsteds fik Yussuf Poulsen comeback for RB Leipzig, der slog Darmstadt med 4-0. Pattrick Banggaard spillede her alle 90 minutter.