Video : Tipsbladet
Bundesliga

Yussuf Poulsen scorer sjældent: Jeg når ikke rigtigt med

Som angriber skal man ikke bare score mål. Det handler også om at bidrage til opspillet, bemærker Yussuf Poulsen.

Det er ikke så tit, man ser Yussuf Poulsens navn stå på måltavlen. Det er ikke ensbetydende med, at danskeren ikke leverer en hårdtarbejdende indsats. Han spiller tværtimod en anden rolle på banen.

Men særligt når han spiller med RB Leipzig, kan det dog være svært at få sidste fod på bolden.

- Jeg har i lang tid haft den rolle, at jeg skal søge ned i banen og være en opspilsstation, og med vores hurtige spil, så når jeg ikke rigtig med, siger Yussuf Poulsen til Ekstra Bladet og tilføjer:

- Hvis man ser vores kampe, så har jeg tit tredjesidste fod på, inden vi scorer.

Selvom Yussuf Poulsen ikke scorer mange mål, så er han ikke gået ubemærket hen. Wolfsburg menes at være klar til at hente spilleren, såfremt RB Leipzig er villige til at sælge danskeren.

Yussuf Poulsen har scoret fire mål i denne Bundesliga-sæson.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.