Cavani til lægetjek i Paris
Illustration
Generelle

Cavani til lægetjek i Paris

Edison Cavani er så godt som ny spiller i Paris Saint-Germain. Uruguayaneren er netop nu i Paris for at gennemgå det obligatoriske lægetjek.

Edison Cavani har været et af de hotteste navne i dette transfervindue, men nu ser angriberen endelig ud til at have fundet sin nye klub. Uruayaneren, der har været sat i forbindelse med en perlerække af storklubber, er snublende nær en skifte til Paris Saint-Germain. 

Rygterne om et skifte til den franske hovedstad har taget til på det seneste, og i dag er angriberen landet i Paris for at gennemgå det obligatoriske lægetjek.

Klarer han denne sidste udfordringen, ventes han at få en femårig kontrakt med de franske mestre. Handlen har værer en langtrukken affærde på grund af uenighed om prisen, men franskmændene har nu tilfredsstillet Napoli-præsident Aurelio de Laurentiis med et bud på godt og vel 480 millioner kroner. Dermed bliver Cavani den dyreste spiller i fransk fodbolds historie.

Edison Cavani har tidligere repræsenteret Palermo, inden han i 2010 skiftede til Serie A-rivalerne fra Napoli, hvor han i sidste sæson blev suveræn topscorer i Italien med 29 scoringer.