Video : Tipsbladet
Champions League

Åge Hareide hylder teenager: Minder om norsk legende

Den danske landstræner, Åge Hareide, er fuld af lovord for norske teenager, der igen onsdag kom på tavlen for Salzburg.

Han har scoret i fem Champions League-kampe i streg, Erling Braut Haaland fra Red Bull Salzburg, efter han onsdag kom på tavlen i Salzburgs sejr over belgiske Genk.

Angriberen stod også for en assist, og med sejren over Genk sikrede det østrigske mandskab sig muligheden for fortsat avancement i Champions League, hvor klubben i sidste runde skal slå Liverpool på hjemmebane for at gå videre.

Læs også:Onsdagens rygtebørs: Arsenal vil hente manager i Premier League-klub

Men den form, Erling Braut Haaland er i, afskriver den danske landstræner, Åge Hareide, ikke, at Salzburg kan slå de forsvarende mestre ud af turneringen.

Hareide sammenligner Haaland, 19 år, med en af Norges store angribere.

Læs også:Salzburg-direktør: Har ingen bud på Haaland

- Det er bare at tage hatten af for Haaland og det, han gør. Han minder mig om en ung Odd Iversen i måden, han er brudt igennem på og har scoret mål. Bolden ender også hos ham. Det viser, at han er inde i en stime, som kan sende Liverpool ud, sagde Åge Hareide til norske Viasport efter kampen.

Odd Iversen var en af Norges store spillere, der med det samme, han kom op og spillede seniorfodbold, scorede mål på samlebånd. Han spillede for Rosenborg, Mechelen og Vålerenga i sin karriere og scorede også 19 gange for det norske landshold. Hans søn Steffen Iversen fik også en karriere som professonel fodboldspiller.

Haaland har scoret hele otte gange i indeværende Champions League-sæson, og også i ligaen har han smadret mål ind efter behag. Præstationerne har været så gode, at der allerede er rygter om interesserede købere blandt verdens største klubber.

Læs også:Stor januarsigning på vej? United vil byde på norsk sensation

Læs også:Atlético-stjernefrø vinder Golden Boy

Læs også:Søndagens rygtebørs: City overværede italiener søndag