Malmö FF kunne tirsdag aften have spillet sig et skridt tættere på gruppespillet i Champions League, da de tog imod ungarske Vidi FC på hjemmebane i Champions League-kvalifikationen.
Det svenske mandskab formåede imidlertid ikke at sikre sig et godt udgangspunkt, da de spillede 1-1 mod de ungarske mestre.
Danske Anders Christiansen havde ellers bragt Malmö FF i front en halv time før. Der skulle imidlertid kun gå ni minutter, inden Loic Nego bragte balance i regnskabet og sendte udligningen i nettet.
Der blev ikke scoret yderligere i kampen, der altså endte 1-1.
Malmö FF, der foruden Christiansen havde Lasse Nielsen og Søren Rieks i startopstillingen, gæster Vidi FC i Ungarn den 14. august, hvor de skal spille om en plads i den sidste kvalifikationsrunde til Champions League-gruppespillet.
Taberen af det samlede opgør ryger derimod i Europa League, og her skal taberen møde enten FC Midtjylland eller The New Saints.