Video : Tipsbladet
Champions League

Agent afviser: Coutinho skal ingen steder

Philippe Coutinhos agent afviser, at brasilianeren er på vej væk fra Barcelona.

Endnu er det ikke blevet til et lykkeligt ægteskab mellem Philippe Coutinho og Barcelona i det halvandet år, de har været sammen. Men der er stadig chancen for, at det kan lykkes.

Således afliver Philippe Coutinhos agent, Kia Joorabchian, alle rygterne om, at offensivspilleren skal skifte denne sommer.

- Jeg vil ikke lade folk snakke om Philippe, for i halvandet år har vi ikke sagt noget. Jeg vil ikke lade det ske, for Barcelona har sagt til os, at han bliver, siger agenten til The Telegraph.

Ifølge goal.com kostede Philippe Coutinho 836 millioner kroner.