Video : Tipsbladet
Champions League

Agger tilbage i Liverpool-trøjen i velgørenhedskamp mod Milan

Liverpool med Daniel Agger tog en sejr på 3-2 over Milan, hvor Steven Gerrard scorede det afgørende mål.

I både 2005 og 2007 stod AC Milan og Liverpool overfor hinanden i Champions League-finalen med en triumf til hver, og lørdag mødtes de to klubber i en velgørenhedskamp mellem de to, hvor mange af de gamle drenge som Daniel Agger, Andrea Pirlo og Steven Gerrard var tilbage på banen igen.

Her endte det med en sejr til Liverpool på 3-2,

Her var det en kamp, hvor italienerne med Carlo Ancelotti som tilbagevendt træner stillede op i en klassisk juletræsformation, som de var så kendte for tilbage i 00'erne.

Men selvom den var med til at give dem en masse succes, så gik det ikke denne gang, hvor Steven Gerrard scorede sejrsmålet i slutningen af kampen, da han kom forbi to forsvarsspillere og scorede et flot mål.

Lige forinden havde Giuseppe Pancaro scoret et drømmemål, som han nok havde regnet med ville sikre et uafgjort resultat, men sådan skulle det altså ikke gå for ham.

Daniel Agger havde desuden også en god chance for at få scoret i kampen, men den brasilianske målmand Dida stoppede danskeren fra at få scoret i denne revanchekamp.