Video : Tipsbladet
Champions League

Ajax havde problemer: Tadic blev redningsmanden

Ajax kom bagud mod PAOK, men endte med at vinde 3-2 og booke billet til Champions League-playoff.

Ajax fik et resultatmæssigt fint resultat i Grækenland til det første opgør mod PAOK i tredje kvalifikationsrunde i Champions League. Det skulle det Kasper Dolberg-løse hold forsøge at forsvare hjem i dag.

Efter 24 minutter gik det galt for Ajax. Diego Biseswar var på pletten og bragte PAOK foran med 1-0.

Ajax fik dog svaret igen kort før pausen, da Dusan Tadic udnyttede et straffespark.

Der var stillingskrig det meste af anden halvleg, men med 11 minutter tilbage sendte Nicolas Tagliafico Ajax foran med 2-1.

Fem minutter før tid lukkede Dusan Tadic forestillingen med sit mål til 3-2. I overtiden reducerede Biseswar, men det forblev ligegyldigt.

Ajax vinder nemlig samlet 5-4.

Ajax skal nu møde APOEL i en direkte duel om en plads i Champions League-gruppespillet.

Ajax og PAOK mødte også hinanden i kvalifikationen til Champions League i 2016 og 2010, hvor det begge gange endte med hollandsk sejr.