Assist fra Bendtner og mål af Schöne i CL-kvalifikationen
Foto: Getty Images
Champions League

Assist fra Bendtner og mål af Schöne i CL-kvalifikationen

Der var succes for både Nicklas Bendtner og Lasse Schöne i Champions League-kvalifikationen for henholdsvis Rosenborg og Ajax onsdag aften.

Der er fuld gang i kvalifikationen til Champions League, hvor der allerede i anden runde er blevet plads til kampe som Celtic mod Rosenborg, der blev til en sejr på 3-1 til skotterne. Her nåede Nicklas Bendtner at få en lille finger med i spillet, da han stod for assisten til Rosenborgs scoring.

Her var der endda tale om et føringsmål efter bare 16 minutters spil, hvor Meling scorede. Dog fik Celtic vendt kampen rundt, da Edouard udlignede kort før pausen, og efter pausen kunne Ntcham sende Celtic foran med et drømmemål, og med 15 minutter tilbage blev det 3-1, da Edouard igen kom på måltavlen.

Anderledes gik det for den anden danskerklub, Ajax, der mødte østrigske Sturm Graz på hjemmebane. Her blev det til en 2-0-sejr til den hollandske hovedstadsklub, hvor den danske midtbanespiller Lasse Schöne scorede til 2-0.

Det var dog efter, han havde brændt et straffespark, hvor han kom først på returen. Målet til 1-0 blev scoret af Ziyech i første halvleg. Rasmus Nissen sad på bænken hele kampen for Ajax.

De øvrige tre kampe onsdag aften endte alle 0-0 mellem BATE og HJK, Kukesi og Qarabag samt Ludogoretz og MOL Vidi.