Video : Tipsbladet
Champions League

Aubameyang var skarp: Men Arsenal snublede på udebane

Arsenal vandt første halvleg, men de tabte anden halvleg, og derfor måtte de dele pointene med Watford.

Det så rigtig godt ud for Arsenal, da de i halvlegen gik ind i omklædningsrummet i kampen mod Watford. Smilene på spillernes ansigter var dog mildt sagt forsvundet, da de igen forlod banen efter 2. halvleg.

Det begyndte godt. I det 21. minut fandt Sead Kolasinac fra venstre side af banen hans holdkammerat  Pierre-Emerick Aubameyang med en flad aflevering. Aubameyang tæmmede bolden inde i feltet med ryggen til mål og vendte sig i samme bevægelse rundt og lossede bolden ind bag en chanceløs Ben Foster i Watford-målet.

Ti minutter senere var det Ainsley Maitland-Niles, der dybt inde i feltet fandt Aubameyang med en flad aflevering, dermed kunne Aubameyang sætte en inderside på kort under mål og score sit andet mål i kampen. Dermed er han nu oppe på fem mål i Premier Leagues fem første kampe

Efterfølgende virkede Watford som et hold, der bare ville til halvleg. Det kom de også ved stillingen 2-0 til Arsenal.

Kort inde i anden halvleg fik Watford udlignet på mærkværdigvis. Arsenals målmand Bernd Leno spillede bolden til Sokratis på et målspark. Sidstnævnte sparker den efterfølgende op gennem banen, hvor Watfords Gerard Deulofeu får en fod på og prikket den hen til Tom Cleverley, der nemt kunne reducere.

Herefter overtog Watford initiativet. Og det var helt fortjent, hvis man altså kan tale om den slags, at Roberto Pereyra kunne udligne kampen på et straffespark efter 81 minutter.

Herefter fulgte en række chancer for Watford til at bringe sig foran. Det lykkes ikke Arsenal at lægge et pres på Watford i slutningen. Derfor endte de to hold med at dele pointene.