• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Champions League clbold.dk

Barca-præsident slår fast: Valverde er den træner, vi vil have

Ernesto Valverde bliver efter alt at dømme ikke erstattet denne sommer.

Af clbold.dk

FC Barcelona blev for andet år ekspederet ud af Champions League efter et gevaldigt kollaps. I årets turnering blev tabte de i semifinalerne med hele 4-0 til Liverpool på Anfield, efter at de ellers havde vundet det første opgør med 3-0 på hjemmebanen i Barcelona.

Det fik flere medier til at spekulere i, om klubbens cheftræner, Ernesto Valverde, ville blive fyret, men Valverde selv gik ud og slog fast, at han havde klubpræsident Josep Maria Bartomeus opbakning.

Og det bekræfter Bartomeu selv nu ifølge El Mundo Deportivo.

- Valverde sagde den anden dag, at han har støtte fra præsidenten og bestyrelsen, og han er den træner, vi vil have, han har en kontrakt, og vi er virkelig glade for ham, siger Bartomeu og fortsætter:

- Nu handler det om, at spillerne skal komme sig over det psykiske chok, vi har lidt, og resultatet af Copa del Rey-finalen vil ikke være afgørende for nogen. Vi kommer fra et smertefuldt nederlag, og vi skal genvinde vores ånd, vores entusiasme og vores ønske om at konkurrere, men vi er ved at komme os ovenpå på vores europæiske exit.

Denne sæson er Ernesto Valverdes anden som træner for FC Barcelona. I begge sæsoner har han vundet La Liga, mens han i sin første sæson også vandt Copa del Rey. Den turnering kan han også genvinde, når Barcelona møder Valencia i turneringens finale den 25. maj. 

Superliga

Mere Superliga

Fokus