• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Champions League Victor Risager

Barca-træner efter kollaps: Der er ingen undskyldninger

Der er ingen undskyldninger for FC Barcelonas nederlag til Liverpool tirsdag, understreger Ernesto Valverde.

Af Victor Risager

FC Barcelona er færdig i Champions League efter et vaskeægte kollaps mod Liverpool tirsdag aften. Spanierne vandt således 3-0 i det første opgør, men tabte tirsdag med hele 0-4 i returopgøret. 

Det er der ingen undskyldninger for, understreger FC Barcelonas cheftræner, Ernesto Valverde. Liverpool var bare bedre, fortæller han.

Læs også: Lykkelig Klopp: Jeg vil huske det for evigt

- De var bedre, og vi skal acceptere det. Måltavlen viser 4-0, og når det er tilfældet, er der ingen undskyldninger. Deres andet mål gjorde virkelig ondt på os, og den tredje kom lige efter. De spillede godt, og vi er nødt til at lykønske dem med at nå finalen, fortæller Valverde ifølge Marca.

Det er andet år i træk, at FC Barcelona ryger ud efter at have været foran. I sidste års Champions League var spanierne foran med 4-1 mod Roma i kvartfinalerne, men Roma vandt returopgøret 3-0 og sikree sig derfor videre avancement.

Derfor gør det også endnu mere ondt, forklarer Valverde.

- Det mest smertefulde er, at dette er sket før. Det er meget smertefuldt for os, især for vores fans. Det er andet år i træk, at de har oplevet det. Vi vil virkelig koncentrere os om at undgå dette, fortæller Valverde.

Superliga

Mere Superliga

Fokus

Optakt: Brøndby IF - AGF

AGF jagter sæsonens anden sejr og den første på Brøndby Stadion siden 2007. Brøndby IF jagter topholdene FC København og FC Midtjylland.