Barca-træner modsiger spanske medier: Roma skal ikke undervurderes
Foto: Mike Hewitt/Getty Images
Champions League

Barca-træner modsiger spanske medier: Roma skal ikke undervurderes

Mens de spanske medier er lykkelige for, at FC Barcelona trak AS Roma i Champions Leagues kvartfinaler, maner Barca-træner Ernesto Valverde til besindighed. Han indrømmer dog, at man kunne have trukket sværere modstandere

Mange vil nok sige, at FC Barcelona var ganske heldige, da der fredag blev trukket lod til kvartfinalerne i Champions League. Her kom italienske AS Roma op ad bowlen, er det er de spanske medier mildt sagt tilfredse med.

Mundo Deportivo kalder Roma for 'den bedst tænkelige modstander', hvor det eneste negative ved trækningen, er kampen i Rom. Avisen Sport har skrevet at 'lykken tilsmilede Barca", der kan drømme videre om at vinde the Treble. 

Men nu vil FC Barcelonas træner Ernesto Valverde gerne se, at Roma ikke længere beskrives som en nem modstander. Det fortæller han på et pressemøde forud for søndagens La Liga-opgør mod Athletic Bilbao. Her indrømmer han dog, at lodtrækningen kunne have været værre, men at Roma har lavet gode resultater i turneringen.

- Når du når til dette stadie af turneringen, er det svært at analysere din modstander. Vi ville ikke trække Real Madrid eller Sevilla, for vi foretrak hold fra andre ligaer. Roma ser mindre stærke ud sammenlignet med andre hold i lodtrækningen, men glem nu ikke, at de sluttede foran Chelsea og Atletico Madrid i deres gruppe. Og vi ved jo, hvor stærke hold, de er.

Generelt lader det til, at de spanske medier i Erneste Valverdes optik bare skal få lidt ro på med forudsigelserne.

- Hvad angår the Treble: Hvis vi tænker for langt frem, risikerer vi at snuble på det første skridt.

Det ser dog ualmindeligt godt ud for FC Barcelona. I ligaen er man otte point foran Atletico Madrid på andenpladsen, og i Copa del Rey har man nået finalen, hvor man skal møde Sevilla. Og hvis de spanske medier får ret, kan man allerede nu booke billetten til semifinalerne i Champions League.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.