Video : Tipsbladet
Champions League

Barcelona led overraskende hjemmebanenederlag

Barcelona var store favoritter mod Real Betis, men endte med at gå fra banen med et nederlag på 4-3.

Barcelona har lagt sig i spidsen af La Liga, og de kunne med en sejr mod Real Betis lægge yderligere afstand til de nærmeste modstandere i tabellen.

Lionel Messi var tilbage i startopstillingen hos Barcelona, men starten gik langt fra, som catalonierne havde håbet på.

Efter 20 minutter fandt Junior Firpo nemlig vej til målet, og så var Real Betis overraskende i front.

Det skulle blive endnu værre for Barcelona 14 minutter senere, da Joaquin scorede til 2-0, som de to hold gik til pause med.

I anden halvleg forsøgte Barcelona selvfølgelig at presse på for at komme tilbage i kampen, og det medførte et straffespark efter 68 minutter. Her svigtede Lionel Messi ikke og gjorde det til 2-1.

Det varede dog bare tre minutter, før Real Betis svarede tilbage, da Giovani Lo Celso scorede til 3-1.

Ti minutter før tid reducerede Barcelona igen, da ellers kritiserede Arturo Vidal sparkede bolden i kassen til 3-2.

Lige bagefter fik Ivan Rakitic rødt kort, og det overtal skulle Real Betis bare bruge et enkelt minut til at udnytte. Sergio Canales var manden, som sendte Real Betis i front med 4-2.

I overtiden pyntede Lionel Messi på resultat, men det ændrede ikke på, at Real Betis tog de tre point med fra opgøret med en sejr på 4-3.

Dermed er Barcelona stadig kun et enkelt point foran Atletico Madrid i tabellen.