Video : Tipsbladet
Champions League

Barcelona-præsident: Vi tænker på tiden efter Messi

Barcelona er begyndt at planlægge fremtiden uden Lionel Messi, men han bliver umulig at komme efter.

I mere end et årti har Lionel Messi været symbolet på Barcelona, hvor han ubetinget har været den allerstørste stjerne, men med sine 31 år på dåbsattesten begynder argentinerens karriere snart at lakke mod enden.

Dermed kommer det helt store spørgsmål om, hvordan Barcelona kommer til at se ud, og hvad de vil gøre, når Messi forlader klubben. Det er man allerede begyndt at spekulere på internt i klubben.

- Vi tænker allerede på det, men det er stadig en fremtid, der er langt væk. Han er en ung spiller, han præsterer godt, og han bliver bedre og bedre. Jeg ved ikke, hvordan han gør det, siger præsidenten, Josep Maria Bartomeu.

- Han har kontrakt i to sæsoner endnu, men jeg tror, han spiller til længere end 2021. Men man skal tænke på ungt talent. Når Messi ikke længere spiller, kan ingen erstatte ham. Det er umuligt.

Lionel Messi har tidligere erklæret, at han inden karrierens stop vil vende hjem til Newell’s Old Boys.