Barcelona-stjerner er blevet klar til Chelsea-opgør
Foto: Getty Images
Champions League

Barcelona-stjerner er blevet klar til Chelsea-opgør

Både Lionel Messi og Andres Iniesta er med i den trup, som Ernersto Valverde har udtaget til Barcelonas kamp mod Chelsea i Champions League.

Da Barcelona i weekenden vandt 0-2 ude mod Malaga i La Liga var det uden Lionel Messi og Andres Iniesta, men de to stjerner er blevet klar til aftenens Champions League-opgør mod Chelsea.

Andres Iniesta er kommet sig over en forstrækning, og Ernesto Valverde har valgt at inkludere den 33-årige midtbanespiller i sin trup mod de engelske mestre. Det samme gør sig også gældende for Lionel Messi, som missede weekendens ligakamp, fordi han blev far for tredje gang.

De to Barcelona-stjerner sørgede for, at spanierne fik et godt resultat med fra det første opgør på Stamford Bridge. Andres Iniesta opsnappede en dårlig aflevering fra Andreas Christensen, hvorefter han serverede bolden for fødderne af Lionel Messi, som udlignede til 1-1, der også blev kampens resultat.

Se hele Barcelona-truppen til aftenens opgør på Camp Nou her:

Målmænd: Jasper Cillesen, Marc-André ter Stegen

Forsvarsspillere: Gerard Pique, Jordi Alba, Lucas Digne, Samuel Umtiti, Thomas Vermaelen

Midtbanespillere: Ivan Rakitic, Sergio Busquets, Andres Iniesta, Ousmane Dembélé, Paunlinho, Sergi Roberto, André Gomes, Aleix Vidal

Angribere: Lionel Messi, Luis Suárez, Paco Alcácer


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.