Bayern må undvære Alaba mod Real Madrid
Foto: Getty Images
Champions League

Bayern må undvære Alaba mod Real Madrid

David Alaba må sidde udenfor mod Real Madrid i den første af to semifinaler i Champions League, og det frygtes, at han også må undværes i returkampen.

Bayern München har ventet helt op til dagen, hvor de skal møde Real Madrid i Champions League omkring, med at fortælle om, hvorvidt holdets venstreback David Alaba ville kunne nå at være med eller ej til opgøret grundet en lårskade.

Det har nu vist sig, at tommelfingeren er blevet vendt nedad for den østrigske back, da han kunne mærke smerter i sin ene lårmuskel ved træningen tirsdag, som altså betyder, at han ikke kan spille med i den vigtige kamp onsdag aften.

Det skriver den tyske avis Bild, som også stiller spørgsmålstegn ved muligheden for, at Alaba kan nå at blive klar til returkampen på tirsdag. Dermed er der muligvis tale om et ganske stort tab for Bayern-holdet, hvor Alaba regnes som en af de vigtigste brikker.

Som erstatning for Alaba forventes det, at Rafinha, der ellers normalt er højreback, vil blive placeret på venstrebacken, som han også kan spille.

Kampen mellem Bayern München og Real Madrid spilles onsdag aften klokken 20.45 på Allianz Arena, og den sendes direkte på TV3+.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.