Bayern München knækkede Sevilla
Foto: Getty Images
Champions League

Bayern München knækkede Sevilla

Sevilla kunne ikke levere overraskelsen og tabte i stedet 2-1 på hjemmebane mod Bayern München.

Sevilla skulle igen forsøge at overraske i Champions League, da de tog imod den tyske superklub, Bayern München, i en kvartfinale tirsdag aften. Og selv om Sevilla formåede at slå Manchester United ud i den forgangne runder, viste tyskerne sig at være en for stor mundfuld.

Det var ellers hjemmeholdet, der fik kampens første store chance, da Pablo Sarabia pludseligt var helt alene med Sven Ulreich i tyskernes mål, men han misbrugte den store chance. Men få minutter efter rådede han imidlertid bod på afbrænderen.

Sergio Escudero sendte et indlæg ind i boksen, og her endte den for fødderne af Sarabia, der denne gang stensikkert udnyttede chancen og fik nettet bag Ulreich til at blafre.

Føringen varede imidlertid kun få minutter, inden Jesus Navas uheldigt dirigerede Franck Riberys indlæg i eget net i en situation, hvor målmanden David Soria heller ikke så for god ud.

I anden halvleg kom Bayern München også foran, da Sevillas venstreback, Sergio Escudero, også formåede at dirigere bolden i eget net. Denne gang efter et hovedstød af Thiago.

Det blev kampens sidste mål, og med et 2-1-nederlag har Simon Kjær og Co. altså noget af en udfordring foran sig, hvis de skal spille sig videre på Allianz Arena i München i næste uge. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.