Bedst og værst: Zanka skuffede mod Leicester
Foto: Michael Regan/POLFOTO
Champions League

Bedst og værst: Zanka skuffede mod Leicester

FC København tabte 1-0 til Leicester i Champions League. Vi har set nærmere på, hvordan kampen udspillede sig.

Leicester - FC København 1-0

Kampens bedste:

FC København: Robin Olsen stod en god kamp og fik flere gange en vigtig hånd på bolden, så Leicester ikke scorede flere mål.

Leicester: Jamie Vardy skabte med sin ekstreme hurtighed stor rådvildhed i FC København-forsvaret og var derfor et vigtigt aktiv i sejren.

Kampens værste: Mathias ’Zanka’ Jørgensen har i denne sæson været bedre end nogensinde, men det var slet ikke til at spotte i dag. Forsvarsspilleren virkede usikker og nervøs i sit spil og havde travlt med at se fodbold, da Riyad Mahrez scorede det første mål.

Kampens detalje: Robin Olsen forhindrede kort efter starten Jamie Vardy i at få bolden alene mod målet, da han løb ud fra feltet og headede den sikkert væk.